SYC Fællestur til Kiel

22. april 2015 15:36 , af Henning Michelsen

        SYC Fællestur til Kiel                   

                Kristi himmefartsferie  

                   14/5 - 17/5   2015

 

 

En kreds af sejlere fra SYC har i mange år sejlet til Kiel i Kr. himmelfartsferien. Vi håber, at der er flere der har lyst til at deltage i turen.

 

Havnen som anløbes, er British Kiel Yacht Club (54 23.121’N 10 9.753’E). Det er en rigtig hyggelig havn, som ligger godt beskyttet i den indre Kieler fjord, lidt før slusen til Kielerkanalen. Vi mødes i havnen i løbet af eftermiddagen Kr. himmelfartsdag, efterhånden som de enkelte både når frem. Vi tænder grillen til aften og hygger os sammen. Er vejret dårligt har Yacht klubben et dejligt klubhus. I Kieler Yacht Club er sproget engelsk og selvfølgelig har de en rigtig hyggelig engelsk pub, som er åben hver aften. Så når aftensmaden er spist mødes vi i pubben, der er told fri.

 

Fredag tager vi bussen til Kiel og laver en bytur. Sidste år var der øl festival på havnefronten, hvor øl i alle afskygninger kunne købes og nydes. Igen i år er der ”Fest der biere”.  Aftenhyggen efter samme princip som dagen før.

 

Lørdag sejler vi til Kappeln som ligger i Slien, hvor der er havnefest. Vi ligger i en havn lidt før Kappeln, så vi ikke skal høre på larmen hele natten.

 

Søndag sejler vi tilbage til Sønderborg. Evt. spørgsmål til Jørn Iversen på 26251185 eller undertegnede på 20450683. En god tur hvor der er mulighed for at få nogle sømil under kølen. Vi deltog i turen sidste år og syntes at det var en rigtig hyggelig tur, hvor vi var begunstiget af dejligt vejr.

 

mvh

 

Tursejlerudvalget / Henning Michelsen