Duelighedskursus, 2024

4. september 2023 16:16 , af Ove Lustrup Madsen

Søfartsstyrelsen har ændret uddannelseskravene for fritidssejlads, således at  et ”Duelighedsbevis” nu erstattes af” Sønæringsbevis for fritidssejlere”. Med et Sønæringsbevis for fritidssejlere, har man ret til at fungere som skipper på et lystfartøj op til 15m længde, og som styrmand på et lystfartøj op til 25 m længde.

For at få et Sønæringsbevis for fritidssejlere skal følgende opfyldes:

  • Kursus i navigation, søvejsregler, vigeregler, skibslys, nødsignaler, sejladsplanlægning
  • Instruktion i praktisk sejlads samt praktisk prøve.

I øvrigt de samme krav som var gældende for Duelighedsbeviset.
Med bevis for teoretisk og praktisk prøve skal så aflægges syns og høreprøve, normal syn og hørelse. Herefter ansøges Søfartsstyrelsen om udstedelse af Sønæringsbevis for fritidssejlere.

Det lyder bøvlet, jeg er helt uenig i den retning Søfartsstyrelsen har valgt, men lov er lov.
Hvis du vil have et Sønæringsbevis for Fritidssejlere i 2024, planlægges kursus for teori og praktik i lighed med Duelighedskurser, du får bevis for bestået teoretisk og praktisk prøve og kan så ansøge om udstedelse af Sønæringsbevis for fritidssejlere.

I 2024 forventes det at afholde dette på lørdage, 4 lørdage a’ 7 timer, har du lyst til at deltage skal du tilmelde dig til:

Mob:  40814929  Ove Lustrup Madsen  gerne SMS
Mail:  olm.avitech@stofanet.dk