SYC har meldt sig ind i "Danske Tursejlere"

10. april 2014 20:36 , af Poul Richard Fedders

Hej

Vi har valgt at melde SYC ind i foreningen "Danske Tursejlere" (DT). Foreningen er landsdækkende og har siden stiftelsen i 1992 gjort et stort stykke arbejde mht. sejlertilbud til specielt tursejlere.

Ønsker man at gøre brug at DT's tilbud skal man dog være personligt medlem, mod betaling af et årskontingenter på 335,- kr.; dette beløb er efter en rabat på 60,- kr. fordi SYC nu har tegnet et medlemskab i DT. Så bemærk: Er du allerede medlem af DT - så bliver dit kontingent nedsat.

For kontingentet får man medlemskab af DT og det inkluderer en ansvarsforsikring på 20 mil. kr. vedr. personskade og 5 mil. kr. vedr. tingskader.

DT har mange medlemstilbud som man finde frem til på deres hjemme: http://www.dansketursejlere.dk/index.php/medlemsservice/medlemsklubber/indmeldelsesformular/

Bemærk at DT har været så venlig at nævne vores udnævnelse til året sejlklub på deres forside.

Det skal pointeres, at SYC's medlemskab af DT - udelukkende er et supplement til SYC's medlemskab Dansk Sejlunion.

 

På bestyrelsens vegne

Poul R. Fedders

 


Lidt om DT:

  • DT støtter alle tur- og fritidssejleres sag i relation til vore myndigheder og styrelser

  • DT sidder i forretningsudvalget for Søsportens Sikkerhedsråd under Søfartsstyrelsen og taler sejlernes sag sammen med DS

  • DT er med i Søfartsstyrelsens uddannelsesudvalg under Søfartsstyrelsen og taler sejlernes sag

  • DT er med i juryen bag Blå Flag og taler sejlernes sag

  • DT er med i Friluftsrådet og taler sejlernes sag

  • DT argumenterer for vore urimelige statsafgifter på bådforsikringer

  • DT samarbejder via vores partnerskabsaftale med Dansk Sejlunion om fælles tiltag til gavn og værdi for fritidssejlerne. Vi har netop færdiggjordt udkast til fælles kursuskatalog for sæson 2014/2015.