Invitation til Standerhejsning 9.4

5. april 2016 10:29 , af Christian P. H. Duus

Programmet for standerhejsningen kan læses her

 

 

Invitation til

SYC Standerhejsning 2016 – d. 9. april

Kontrol af redningsveste: Kl. 10 - 12 i klubhuset – alle er velkomne, også ikke medlemmer

Instruktør Jørgen Farre fortæller, viser og hjælper dig med at få kontrolleret alle dine oppustelige redningsveste.

 Arrangementet er gratis og alle er velkomne, også ikke SYC medlemmer.

 Der er rundstykker og kaffe til de først ankomne.

Derfor: Medbring alle dine oppustelige redningsveste og få dem kontrolleret. Vær dermed sikker på, at de virker inden sejlsæsonen går i gang. Erstatningspatron, tablet m.v. kan købes på stedet – mod kontantbeløb, dvs. ingen Dankort.

Det er 10. år, dvs. jubilæumsår at SYC gennemfører Kontrol af redningsveste ifb. m. Standerhejsningen.

Er du ikke SYC’er – men eventuelt interesseret i at blive medlem: Så mød op kl. 11 i klubhuset og få lidt information - og bliv noteret op til en prøvesejlads:

Juniorer (fra 8 år): Årskontingent er 350 kr. og Optimistjoller kan lejes ret billigt fra 1.000 for en sæson

 Senior-sejlerskole: Årskontingent 700 kr. + 1700 kr. for sejlundervisning

 Handicapafdelingen: Årskontingent 700 kr. – og både lejes for et meget lille beløb

 Kapsejlads og Tursejlads: Årskontingent 700 kr. – egne både.

For medlemmer: Standerhejsning: kl. 12:00 ved den store Flagmast

Standerhejsningstale ved formanden

 Uddeling af svømmebeviser til juniorer ved Juniorformanden

 Kanonen skydes af udover havnebassinet

 Let frokost med drikkelse for SYC medlemmer – i klubhuset. SYC er vært.

Med venlig hilsen

Bestyrelsen