Klubhuset
Klubhuset er til rådighed for alle SYC’s aktiviteter, arrangementer og eventuelt andre gæster til almindeligt socialt samvær. På første sal: Klubstue med the/kaffekøkken samt bestyrelseslokale. Disse lokaler kan ikke udlejes. I underetagen: Undervisnings - og festlokale med service til 50 personer, samt køkken med komfur, begrænsede køle - og frysemuligheder, kaffemaskiner og opvaskemaskine. I gangen findes to toiletter samt radiorum.
Vilkår for udlejning af SYC’s klubhus: Klubhuset er beregnet til brug for alle arrangementer, hvor SYC er involveret. Disse aktiviteter har første prioritet, og skal af arrangøren eller formændene for klubudvalgene tilmeldes klubbens bookningliste via link fra hjemmesiden i så god tid som muligt,og senest den 31/12 for arrangementer i det kommende kalenderår. Derefter vil ikke bookede datoer i kalenderåret blive tilbudt medlemmerne til private arrangementer. Ved bookningen skal opgives navn og telefonnummer på den, der booker tilligemed oplysning om arrangementets indhold. Ret til at leje lokalet har alle klubmedlemmer over 18 år - som har været medlem af SYC i minimum 1 år - på følgende betingelser:
| 1. |
Ønsker om at leje lokalet sker ved henvendelse til den udlejningsansvarlige fra klubhusudvalget, som indfører bookningen på oversigtskalenderen. |
| 2. |
Når bookningen er registreret på kalenderen, indbetales 1500 kr. på konto nr. 7257 1272771 inden 1 uge fra henvendelsen. Ellers er bookningen ugyldig, og udlejning kan ske til anden side. Hvis der ønskes rengøring efter brug, betales samtidig yderligere 200 kr. |
| 3. |
Betalte bookinger ændres ikke i forbindelse med eventuelle klubarrangementer, medmindre lejeren accepterer. |
| 4. |
Man må være indforstået med, at der kan foregå klubaktiviteter på 1. sal under udlejningen af stueetagen. |
| 5. |
SYC er ansvarlig for, at der er glas og service til 50 personer, remedier til rengøring og begrænsede fryse- og kølemuligheder. |
| 6. |
Lejeren er selv ansvarlig for oprydning, bordopstilling og remedier til opvask, ligesom eventuelt ødelagt inventar, service og installationer skal anmeldes. Affald smides i affaldscontaineren i lukket pose. Overnatning i festlokalet må ikke finde sted uden aftale med den udlejningsansvarlige. |
| 7. |
I tilfælde af aflysning efter at lejen er indbetalt, refunderes halvdelen af lejebeløbet inklusiv eventuelt betalt rengøring. Hvis lokalet udlejes igen på den aflyste dato, refunderes hele det indbetalte beløb. |
| 8. |
Nøgle til klubhus og depot kan udleveres dagen før arrangementdato og skal afleveres dagen efter, hvis ikke andre klubaktiviteter finder sted. Nøgleudlevering og aflevering samt eventuel rengøring aftales med den udlejningsansvarlige. |
Kontor (og svartelefon i klubhuset) 74429198
|